Om optagelse
Ansøgningsprocessen hos KFTS Københavns Film- & Teaterskole
OPTAGELSE
Hvordan ansøger man?
For at komme i betragtning til en plads på en af skolens uddannelser skal man til en audition.
Det kan gøres enten ved både fysisk fremmøde, en online audition eller en “Recorded audition”
Læs mere om vores audition-muligheder længere fremme.
Man tilmelder sig ved at udfylde tilmeldingsformularen herunder, og vælge audition-metode samt evt dato.
Har du spørgsmål vedr audition, så kontakt os på: teaterskolen@teaterskolen.com
Vi anbefaler generelt vores fysiske audition, da det giver eleven et indtryk af skolen og dagligdagen.
Skolens personale er dog godt trænet i at vurdere Online og recorded auditions, så chancen for at blive optaget er den samme som ved fysisk fremmøde.
FYSISK OPTAGELSESPRØVE:
Optagelsesprøven på Københavns Film- & Teaterskole foregår som en mini-workshop og varer i ca. 3 timer. Det er en afslappet optagelsesprøve i trygge omgivelser med engagerede undervisere. Vi afholder for det meste små auditions med 5-10 ansøgere.
Under prøven vil du instrueres igennem forskellige individuelle og fælles øvelser. Der vil være fysiske elementer og du vil yderligere komme til at arbejde med en fast tekst udvalgt af os. Du skal derfor ikke forberede noget selv, da du får alt udleveret hos os samme dag. Du skal blot møde op i noget tøj, som du kan bevæge dig i og medbringe en vandflaske.
Vi afholder løbende optagelsesprøver, så passer den annoncerede dato ikke, så skriv og spørg efter alternative datoer på: teaterskolen@teaterskolen.com
Vi lægger vægt på dit potentiale for læring og dit potentiale for at udnytte uddannelsen bedst muligt. Vi vurderer om du har potentiale til at kunne tilegne dig viden og evner gennem uddannelsen, og derved skabe en karriere som skuespiller.
ONLINE og RECORDED AUDITION
ONLINE AUDITION:
Når vi modtager din tilmeldingsformular, vil du inden for nogle få dage blive kontaktet af skolens personale for at aftale en dato.
Online audition foregår typisk via Teams, Skype eller lignende service, alt efter hvad der aftales.
Prøven vil typisk bestå af en samtale samt der vil være noget fysisk bevægelse og monolog/oplæsning.
RECORDED AUDITION:
Ved en såkaldt “recorded audition” modtager man en PDF med instruktioner fra os om, hvordan man producere video materiale som skolen kan vurdere dit potentiale udefra. En recorded audition foregår ved at du filmer dig selv med det udstyr du har tilgængeligt. Fx mobiltelefon.
Vi beder typisk om 2 små filmklip. En monolog/oplæsning samt et klip med fysisk bevægelse.
Det er rimeligt simpelt, men vores undervisere er meget trænet i at se potentiale.
Både Online og Recorded auditions kan tages løbende hele året, men vi opfordrer til at gøre det i god tid før ønsket skolestart, da vi har begrænsede pladser.
DET PRAKTISKE
Uanset om du ønsker at deltage i en fysisk audition, online eller recorded, så har vi brug for at vide lidt mere om dig. Udfyld formularen herunder og vælg den type audition du ønsker. Husk også meget gerne at vedhæfte et vellignende billede af dig selv. Vi sender dig herefter mere information og instrukser.
Det er gratis at gå til audition på KFTS.
Du vil efter max. 7 dage modtage svar per mail, om hvorvidt du er blevet optaget på KFTS eller ej. Der vil ikke være mulighed for individuelle begrundelser.
Dato for næste optagelsesprøve kan ses i tilmeldingsformen herunder. Optagelsesprøven afholdes altid på Københavns Film- og Teaterskole, Hørsholmsgade 20, 2200 København N. Tidspunktet kan variere og oplyses efter tilmelding. Men foregår typisk om eftermiddagen.
Optagelsesprøven er fælles for alle skolens linjer.
Tilmeldingsform
*disse felter skal udfyldes